Portfolio

Onlinejournalistik

I løbet af min praktiktid var jeg seks måneder på Berlingske.dk og tre måneder på Business.dk, hvor jeg virkelig fik trænet mine nyhedsevner. Da jeg kom tilbage på Journalisthøjskolen for at færdiggøre min uddannelse, besluttede jeg mig for at specialisere mig i web-journalistik, hvor jeg ville prøve at lave andet end hardcore nyhedsjournalistik.

I december lavede jeg det afsluttende semesterprojekt, hvor jeg valgte at lave en web-fortælling om krisen i Nordborg, hvor massefyringer har fået byen i knæ, samtidig med at de unge også flygter fra området. Censor kvitterede med et 10-tal.

Printjournalistik

I løbet af sommeren 2009 skrev jeg blandt andet en lang række artikler i Berlingske Tidende om kvinder og mænds problemer med at finde en partner. Artikelserien udsprang af, at jeg fandt ud af, at langt flere singlekvinder i dag vælger at blive insemineret på landets fertilitetsklinikker.

Læs historien “Langt flere bliver mor uden en far”, som blev bragt på forsiden af Berlingske Tidende fredag den 24. juli 2009. I det indvendige opslag havde jeg desuden skrevet “Kvinder er blevet for kloge – mænd for dumme” og “Enlige nedfryser deres æg”

I feature/reportagegenren, har jeg blandt andet skrevet artiklen “Tro, håb og bare bryster”, som er et portræt af den årgang, som blev studenter fra Bagsværd Kostskole og Gymnasium i 2009. En samling af selvsikre piger og drenge, der i de kommende år skal leve op til de tårnhøje forventninger, som både samfundet og de selv stiller. Historien er skrevet sammen med min daværende medpraktikant Niels Krogsgård.

Radio- og TV-journalistik

I løbet af min tid på journalisthøjskolen har jeg både haft TV- og radioundervisning, så jeg kan teknikken. Jeg holder rigtig meget af at lave radio, og engagerede mig i mediet ved at arbejde som journalist og sidenhen som nyhedsredaktør på Studenterradioen. I løbet af min praktiktid på Berlingske Tidende prøvede jeg også kræfter med web-TV.