Louise i Montreal

Så er jeg ved at sætte slutspurten ind. Jeg har nu kun tre ugers undervisning tilbage på mit semester på Concordia University i Montreal. Og underviserne har været så idiotiske at lægge alle de store opgaver her hen mod slutningen. Det betyder, at jeg har rigtig, rigtig travlt i øjeblikket.

I løbet af denne næste uge skal jeg aflevere tre opgaver i tre forskellige fag, som hver tæller 40 procent af min samlede karakter. Den ene opgave er i Photojournalism, som jeg heldigvis fik fotograferet i går. Jeg tog med Nicoles veninde Pepper hen til en tatovør, fordi hun skulle have lavet sin første tatovering.

Billederne blev rigtig gode, og de skal præsenteres for min underviser i en Photo Story, hvor jeg skal aflevere 6-13 billeder. Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvilke af dem, jeg vil aflevere, for jeg har taget 130 styks. Men her får du en lille forsmag:

Tatovøren Tanya tatoverer en gærdesmutte bag Peppers øre. Pepper studerer kunst og havde selv tegnet sin tatovering.

Desuden regner jeg med at tage med Jens og Nicole til Toronto og Niagara Falls i næste weekend, så det sætter mig endnu mere under pres, fordi jeg skal aflevere den fjerde store opgave om mandagen. Der skal jeg layoute fire sider af et magasin, som jeg selv skal finde et tema, historier og billeder til. Pyha. Det bliver hårdt.

Samtidig med at jeg har enormt travlt på universitetet, har jeg også stress på i forhold til bachelorprojektet hjemme i Danmark. Jeg har nemlig besluttet mig for at skrive opgaven til ordinær tid sammen med Lærke. Derfor er vi i øjeblikket i gang med at idéudvikle, fordi Lærke skal igennem synopseforløbet i de næste par uger.

Når vi kommer hen mod midten af april kan jeg forhåbentlig ånde lettet op og tage en uges ferie, før jeg skal tage en dyb indånding igen og i gang med bachelorprojektet, som skal afleveres 9. juni. Og så er jeg – forhåbentlig – færdiguddannet. Yay! :)

Nu hvor jeg nævnte branden i mit forrige indlæg, syntes jeg da lige, jeg skulle vise billeder af den. Billeder, som viser noget, der ikke er der, er trods alt den bedste slags, haha :)

Historien er, at jeg modtog en breaking news sms fredag eftermiddag om en brand i East-End. Jeg skyndte mig derude med mit kamera, men da jeg nåede frem, viste det sig, at branden havde fundet sted i de tidlige morgentimer, så de eneste billeder jeg fik var af oprydningen. Fab ;)

I denne uge har jeg i mit fotojournalistik-fag haft den umulige opgave at tage billeder On-the-spot af enten en ildebrand, kriminalitet eller demonstration. Det er ikke så nemt, når man ikke har den fjerneste anelse om, hvad der egentlig sker i byen, fordi alle lokale event-hjemmesider er på fransk. Men fredag kom jeg afsted til en brand, som dog desværre længe var slukket, da jeg nåede frem. I går eftermiddag, søndag, var jeg så så heldig, at der var råb og skrig uden for min lejlighed, så jeg skyndte mig ned på gaden med mit kamera og opdagede, at der var demonstration før kvindernes internationale kampdag i dag.
Det var faktisk rigtig skægt at være med til, og jeg mødte nogle rigtig interessant mennesker. Bl.a. en bøsse i sejlertøj med et lyserødt banner, som fortalte mig, at han aldrig helt havde været tilfreds med at være mand, så nu ville han heller bakke kvinderne op.

Mange steder i Quebec kan man prøve at spise mable syrup på sne. Kort fortalt: En fyr hælder flydende ahornssirup ud på noget sne. Mens siruppen stivner, skal man så skynde sig at samle det op med en lille træpind, så man til sidste får noget, der minder om en slikkepind.

Da det er ved at være laaaaaang tid siden jeg sidst har opdatere bloggen, kommer der her et indlæg, som dækker mere end en måned! I starten af Februar tog jeg med den internationale studenterorganisation til provinshovedstaden i Quebec, Quebec City. Det var så hamrende koldt, og den eneste forskel på Quebec City og Montreal er, at Quebec City er 100% fransktalende, så det var ikke den store succes. Men på vej til Quebec City (tre timer i bus) stoppede vi ved et ishotel. Ja. Et hotel bygget op i sne og is! Det var faktisk rigtig skægt at se.

Elise og mig i ishotellets kirke.

Jeg prøvede blandt andet at smage frossen ahornssirup på pind. Det smagte alt alt for sødt til at jeg kunne spise det, så jeg endte med at give min pind til Laetitia.

Besøg af Kristine

I midten af februar fik jeg besøg af min søster, Kristine, som holdt ti dages ferie her i Montreal. I den tid fik hun selvfølgelig set byen og mødt mine nye venner, men vi tog også tre dage til New York City. Busturen varede otte-ni timer, og det var helt sygt hvor lang tid det tog at komme over grænsen og ind i USA. Jeg tror, vi ventede i bussen i to timer før vi fik lov til at køre videre. Det er godt nok dejligt, vi ikke har grænsekontrol i Europa mere, for det er da bare noget værre spild af bureaukrati.

New York City!

Men da vi endelig kom til New York var det rigtig fedt. Jeg har været der to gange før, og Kristine har været der en gang før, så det var selvfølgelig ikke den helt samme wow-fornemmelse denne gang. Men det var det for Nicole, som vi havde med på turen. Hun er fra Australien, og det var første gang, hun var i New York. Så vi kunne selvfølgelig ikke helt undgå sightseeing.

Nu har jeg altså været sammenlagt tre gange op i Empire State Building. Det var nu ok, for det er jo stadig flot at se hele byen. Især i mørke. Denne gang prøvede jeg da også lidt nyt. Da vi kom ud af Empire State Building holdt der en limousine på Fifth Avenue. Chaufføren tilbød at køre os til Times Square for 15 dollars, hvilket blev til cirka 25 kroner pr. person. Det skulle vi jo prøve, så nu kan jeg sige, at jeg har kørt i limousine i New York :)

Mig og Kristine på Times Square.

Så er vinter-OL ved at være slut. Og det var da den mest fantastiske afslutning man kunne ønske sig med den ishockeyfinale. Jeg var taget med Nicole, Nathalia og Paola ned på en sportsbar på St. Laurent, hvor vi så kampen sammen med 500 hysteriske hockey-fans, der gik helt amok, da Canada scorede golden goal i overtiden.

Det er både dejligt og trist, at vinter-OL er ovre i dag. Det har været en kæmpe oplevelse at være i Canada, mens de afholdt OL. Stemningen blandt canadierne har været fantastisk, og de er meget patriotisk. Det er noget helt andet end at følge med hjemme i Danmark. Herovre græder de jo, når de taber en konkurrence i speed-skating. Men på den anden side har vanviddet også varet i 17 dage nu, så det bliver dejligt at kunne tænde for tv’et i morgen uden at skulle se OL hele tiden. Men den caadiske OL-sang vil nok sidde fast i mit hoved et godt stykke tid endnu. Men den er jo også god:

I går var jeg ude at stå på ski på Mont St. Sauveur. Det tog omkring tre kvarter at køre dertil fra downtown Montreal. Så fantastisk.

Jeg havde Nicole med, og hun havde aldrig prøvet at stå på ski, så jeg brugte det meste af dagen på at lære hende det. Det var super sjovt, og hun syntes at det var mega skægt at stå på ski, så hun vil med igen, når vi skal til night-skiing på Bro Mont om et par uger.

Nicole nåede at blive virkelig god i løbet af dagen og kunne næsten lav en perfekt parallel-bremsning, da vi skulle hjem. Jeg har en fantastisk fremtid foran mig som skilærer, hvis det der journalisthalløj skulle gå i vasken ;)

Nicole første gang hun fik sine ski på :)

Morgan, Anna og Celina

Her er et lille foto af mine fantastisk dejlige roommates. Billedet er taget onsdag aften to dage efter jeg flyttede ind. Morgan (Fra St. Barts) lavede aftensmad til mig og de to andre piger (Anns fra Barcelona og Celina fra Vancouver). De er simpelthen bare SÅ søde allesammen, men Morgan flytter nok ud på mandag, fordi det ikke er tilladt for kvinder og mænd at dele lejlighed i vores bygning. Øv, øv. For hans karry-kylling var helt fantastisk ;)

Ellers har det været en stille og rolig uge, der primært havde fokus på at lave to meget krævende opgaver. Den ene var en kæmpe opgave til min PR-klasse, hvor karakteren, som jeg får vil tælle for 30% af min karakter for hele semestret. Så der krydser jeg lige fingre. Den anden opgave var et portræt til min Magazine Writing-klasse. Her interviwede jeg stand-up-komikeren Jeff Schouela. Portrættet er blevet ret dårligt synes jeg selv, men når andre i klassen har skrevet portrætter af deres mødre og roommates (uden at interviewe dem), må jeg da få lidt point for rent faktisk at have snakket med et interessant menneske, haha. Jeff er til gengæld rigtig flink, og jeg endte aftanen med at få et par øl sammen med ham og en af hans venner, som var talentspejder for et pladeselskab, til en open-mic-aften på en pub downtown.

Jeff og hans ven, som jeg ikke lige kan huske navnet på...

Udsigten fra mit vindue

I går var virkelig en fantastisk dag. Den startede med, at jeg tog i skole og fik et “A” for en opgave, jeg afleverede i sidste uge. Det svarer vel til at få 12 (?). Da jeg kom hjem fra skole fik jeg langt om længe lov til at flytte lejlighed, så jeg kunne komme væk fra mine irriterende 18-årige roommates på fjerde sal. Jeg flyttede op på øverste sal, 11. sal, til nogle dejlige mennesker på min egen alder, hvor man åbenbart har mere brug for at sove om natten end når man er 18. Dagen sluttede af med, at jeg tog til koncert med Nicole. Vi så et fantastisk band fra Australien. Prø’li’å’hør’her:

Mit værelse :)

Stue og køkken

I går aftes var jeg på bar sammen med nogle af de andre. på tv-skærmene viste de en curling-kamp, hvor Ontario spillede mod Canada. Det er da bare for underligt. Det ville vel svare til, at Sønderjylland spillede mod Danmark. Underlige canadiere.

Ellers går det meste fint. Jeg er blevet voldsomt træt af de to piger, jeg bor sammen med (grisesti, høj musik hele natten og en kat og to kaniner), så i løbet af de næste par dage flytter jeg til et værelse på 11. etage til et værelse med en fantastisk udsigt over hele byen. Det glæder jeg mig til :) Jeg var oppe i lejligheden i dag og mødte en af de piger, der bor der. Hun hedder Anna, er fra Spanien og rigtig sød.

Pauline og jeg venter på bussen kl kvart i syv i morges, søndag. Ja, søndag.

I dag har jeg for første gang stået på ski i canadisk sne! Det var en fantastisk dag, og jeg fanlt kun to-tre gange.

Selve skiområdet var noget nær et levn fra 70erne, men vi havde også kun betalt, hvad der svarer til omkring 200 kr. for en heldagstur til bjerget inkl. liftkort og skileje. Billigere bliver det vist ikke :) (Bortset fra, at der så også lige skulle købes skibukser og skiundertøj, men det snakker vi ikke for højt om. Det tjener sig jo nok ind, når jeg tager på flere skiture :)

Det var hamrende koldt på Owl’s Head. Termometeret sagde -12, men med den kraftige vind føltes det meget værre. Derfor var det ikke noget under, at alle var iklædt en hovedbeklædning, som dækkede alt bortset fra øjne og næse. JEg lignede lidt en kriminel :) Skibrillerne havde jeg heldigvis lånt af Andres. De var virkelig nødvendige, da det senere på dagen begyndte at sne.

Vi var i alt 3 busfulde med studerende fra mit universitet, Concordia, og nabouniversitetet McGill. Vi havde omkring fem timer på bjerget. Men selvom det ikke lyder af meget, er jeg bare helt færdig nu. Jeg tror bare, jeg skal tidligt i seng i aften :)

Udsigt over en af pisterne på Owl's Head og en tilfrosset Lake Memphremagog.

Jeg fulgtes en stor del af dagen med Jens, som stod på snowboard.